Godkendelserne til Windows 7 blev færdige i sensommeren og Mamut er en af flere lanceringspartnere nu hvor Windows 7 netop er lanceret i flere europæiske lande.
”Windows 7 repræsenterer et nyt teknologisk skift som danner grundlaget for at nye softwarehuse i Danmark og internationalt kan udvikle nye løsninger som bliver markedsledende. Det var også situationen dengang Windows 95 blev introduceret og dermed én af årsagerne til at Mamut blev etableret i december 1994. Windows 95 repræsenterede et teknologisk skift som muliggjorde, at Mamut kunne udvikle standardapplikationer som kunne sælges i store volumener,” siger Michael Brahe, direktør for Mamut i Danmark.
”Mange små og mellemstore virksomheder vil i tiden fremover opgradere til Windows 7. Vi mener at virksomheder som benytter denne anledningen til at vurdere hele virksomhedens IT-løsning og se på hvordan de kan udnytte denne bedre, vil være de virksomheder som vil være bedst rustet til at møde de krævende udfordringer som tiden fremover vil byde sig,” siger Michael Brahe.
“Udviklingen af Windows 7 har været meget fokuseret omkring indsamling af input fra brugerne samt samarbejde med vores partnere. Vi er meget tilfredse med det arbejde Mamut har lagt for dagen og glæder os til at se hvordan Mamuts brugere med Windows 7 som underliggende operativsystem får en endnu bedre oplevelse,” siger Kamilla Jørning Roost, Divisionschef, Windows Commercial.
Øget brugervenlighed, effektivitet og sikkerhed
Det nye skrivebord i Windows 7 tilbyder en lang række smarte løsninger som vil gøre alle installerede programmer, inklusiv Mamuts softwareløsninger, endnu enklere at bruge. Opgavelinjen er redesignet hvor brugerne blandt andet kan forhåndsvise åbne vinduer og med enkle musebevægelser organisere hele skrivebordet.
Netværkshåndtering og fildeling har været en udfordring for de mindre virksomheder. I Windows 7 er netværksopsætningen og deling af information forenklet således at det bliver nemmere at dele information på en tryg og effektiv måde.
Windows 7 bidrager også til, at Mamut kan bistå med en endnu mere effektiv og nøjagtig brugersupport end tidligere. En af de største udfordringer med brugersupport er at få nøjagtig fejlbeskrivelse. Dette er væsentlig forenklet med Windows 7 blandt andet med det nye værktøj Programregistrering.
Værktøjet optager skærmbilleder, som nøjagtig beskriver problemet og gemmer dette som en fil på skrivebordet. Dette giver brugeren muligheden for at se optagelsen igennem, før det sendes med e-mail til support. Det sikrer en hurtigere og mere præcist brugersupport.
Dertil har alt som kan knyttes til sikkerhed fået stor opmærksomhed af Microsoft-udviklerne. Med BitLocker-teknologi krypteres hele harddisken hurtigt og enkelt således at virksomhedens data bliver totalt utilgængelige for uvedkomne hvis for eksempel den bærbare PC bliver stjålet. Derudover kan USB-nøgler automatisk krypteres så dens indhold af følsom data forbliver utilgængelige.
”Et stabilt operativsystem som sikrer høj produktivitet er afgørende for vores brugere. Det er vigtigt for Mamut at samarbejde tæt med Microsoft således, at vi kan sikre effektive løsninger som forenkler arbejdsdagen for vores mere end 400 000 kunder i Europa,” siger Michael Brahe.
